|
Post by Niphedoria on Mar 26, 2008 20:30:52 GMT 1
"..!" Han havde lige rørt ved hende?! Hvor forvirrende! Han var jo den hun hadede aller mest, og hun havde lige komplimenteret ham? Foran Ad'ronakk? Var sådan noget tilladt? Det lignede ikke noget Ad'ronakk havde forestillet sig kunne ske. Hvorfor havde hun også sagt det, hva'? Hvorfor var hun taget med? Hvis både Elvere og Sirener havde 'magten' til at forføre alt og alle, så var det noget af en intens blanding der var her inde. "Sådan var det også ment"
|
|
|
Post by Administrator on Mar 26, 2008 20:37:41 GMT 1
Ad'ronakk sad virkelig og kogte over det.* Élandir kunne ikke lade hver med at grine over det. Han sendte ham bare et spydigt blik. "Slap du bare af, min ven." Sagde Élan begoligende og lænte sig tilbage i stoen igen.
*: Noget som Ad'mina nævnte med at Ad'ronakk ikke kunne klare at folk sagde den slags om Nightie og omvendt? XD XD
|
|
|
Post by Niphedoria on Mar 26, 2008 20:51:00 GMT 1
Nightie gik med oprejst hoved hen til sin stol og satte sig. Mimede et "Undskyld..?" til Ad'ronakk. "Nå, men hvad gør vi med den krig, selvom det ikke er os der styrer den? Nogen vi kan påvirke i en bestemt retning, eller?" Nu var det bedste at gøre vel, at få den sag de var kommet for at snakke om ud af verden, komme hjem, også falde på knæ og undskylde bag efter?
|
|
|
Post by Administrator on Mar 26, 2008 20:59:17 GMT 1
"Jeg er ked af det..." Sagde Elveren tænksomt. "Det er jo ikke ligefrem fordi at jeg går ind for denne hér krig. Men jeg er så godt låst fast af min hersker, at jeg ikke kan gøre noget." Ad'ronakk sukkede tænksomt. "Jeg kunne selvfølgelig gå i protest, men Vindarro ligger så tæt op af grænserne at vi er nogle af dem der bliver ramt først... Hvis jeg nægter at kæmpe, så har mit folk set enden..." De satte begge to dybe, tænksomme miner op og sad i deres egne strategiske tanker.
|
|
|
Post by Niphedoria on Mar 26, 2008 21:02:54 GMT 1
Nightie skulle lige til at foreslå, at de bare kunne smadre alle de der 'Herskere', og så lade resten ligge, men det ville nok ikke være den bedste løsning. "Kan vi sige det til dem? Lige front, uden nogen mellemmennesker/elvere. Så bliver der ingen misforståelser, og vi kan få en chance?" Hun undrede sig over, hvordan nogen kunne tænke så meget som de to. Hun vippede lidt på stolen og rettede på noget af sit pandehår der 'faldt forkert'.
|
|
|
Post by Administrator on Mar 26, 2008 21:12:42 GMT 1
"... Hvad er der med jer to og at ordne jeres hår konstant..?" Spurgte Ad'ronakk med et skævende udtryk til dem begge to. "Ad'ronakk, koncentrer dig!" Mumlede Élan og gjorde et kast med hovedet så hans hår faldt enderledes. "Det er dét jeg mener..." Mumlede Ad'ronakk igen da han lagde mærke til det Élan gjorde. Det havde ikke engang været bevidst?
|
|
|
Post by Niphedoria on Mar 26, 2008 21:17:18 GMT 1
"Det er en medfødt velsignelse, eller forbandelse. Kommer an på hvem man spørger." Nightie smilede da hun endelig fik pandehåret ordnet helt perfekt. Hendes hår var blevet lidt grønnere siden sidst hun havde chekket efter? Eller faldt lyset bare forskelligt? Hun samlede sit hår i en hestehale og lod det falde ned igen.
|
|
|
Post by Administrator on Mar 26, 2008 21:24:00 GMT 1
"Præcis!" sagde Élan og satte sit eget hår om bag sit ene øre igen. "Jaja, i har jo også så meget til fælles!" Mumlede Ad'ronakk og blev virkelig rød i hovedet nu.* "Haha, det er lige før at jeg vil kalde dig for nuttet, når du er så jaloux!" Udbrød Élan og lo. "Jeg er ikke jaloux!"
*: Hvad sker der for ham lige nu? XD
|
|
|
Post by Niphedoria on Mar 26, 2008 21:48:23 GMT 1
"Joo, du er så" smilede Nightie og lo med. Det var da bare for godt! Ad'ronakk var helt sød på sådan nogle punkter. Og selvom hun ikke var villig til at indrømme det, virkede Elvernes Flamme fin nok. Så længe han ikke sparkede til folk så de brækkede diverse ribben eller lignende!
|
|
|
Post by Administrator on Mar 26, 2008 21:54:09 GMT 1
"Vel er jeg ej!" Sagde han bestemt og lagde armene over kors. "For at sige det lige ud: Du er i rum med en fra hver af de 'sensuelle racer', vi kan ikke bebrejde dig." Elveren rejste sig igen med et smil, gik forbi Ron og over til nogle af sterrinlysene som han pustede ud. Ad'ronakk fnøs fornærmet og lod som om at han var ligeglad. Elveren lænte sig op af genstanden med det hvide lagn over og begyndte at grine igen.
|
|