|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 19:56:13 GMT 1
"Lige nu; alt." Forklarede hun kort. Hun lagde sig ned, ved siden af ham, og kiggede op på loftet. Da det blev kedeligt nok, så vendte hun sig om på siden og kiggede på Ad'ronakk.
"Det hele er bare blevet alt andet, end hvad jeg først havde forestillet mig, om hvordan mit liv ville blive. Og totalt i forhold til, hvad andre forventede af mig. Og det er skønt." Hun fandt samme sted på sin kjole som før, og fumlede med det igen. Det var godt hun havde valgt dén kjole... Nej... det var godt Èlan havde valgt den kjole. Og det havde kun lige været dagen forinden, at hende og Élan havde stået der, i "omklædningsrummet", og han var gået og hun havde sagt at hun elskede ham.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 19:59:02 GMT 1
"Hvad tænker du på, Nightie..?" Hans smil blegnede ikke det mindste, men der var noget i hans øjne der ændrede sig. Han tog hendes hånd i sin og så lå de dér, side om side med hinanden i hænderne og virkede uendeligt lykkelige.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 20:40:47 GMT 1
"Hm? Ikke rigtig noget. Jeg kigger bare på dig." Hun smilede lidt og prøvede at trække sig tilbage til den lykkelige, karmafyldte, hyggelige state-of-mind. Det virkede jævnt. Hun aede hans hånd lidt, og fokuserede på alt andet end hans øjne. Hun kunne ikke ta' det, når hans øjne fortalte at han lige pludselig blev alvorlig eller bekymret eller lignende følelser.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 20:47:10 GMT 1
"Undskyld." Han smilede varmt til hende og gløden vendte tilbage i de stålgrå øjne. "Det var ikke min mening at gøre dig bekymret."
Men en hånd løftede han hendes blik op til sit eget og smilede kærligt. Hans øjne var mere livlige end nogensinde før. Han lagde sin pande mod hendes og sukkede stille.
"Vi for det godt, gør vi ikke?" Spurgte han som et retorisk spørgsmål. Selvfølgelig fik de det godt - hvad i Vindarros navn skulle de ellers?
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 20:57:37 GMT 1
"Det gør vi helt sikkert." Hun fornemmede forandringen hos ham, og kiggede lidt for ivrigt op i hans øjne. Og så kom hun til at tænke på, om barnet mon ville få hendes blåsorte øjne som var store og beundrende, eller hans stålgrå øjne der altid afbillede nogle følelser.
Om kort tid ville det begynde at være tydeligt, og så ville realiteten træde i karaktér. Hun havde lært, at sirener kunne gå hen og blive pænt irriterende, når de blev gravide. Mon det også ville gælde hende, selvom barnet kun var halvt vandvæsen?
"Hvornår offentlig gører vi det?"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 21:01:55 GMT 1
"Offentiggører det?" Han så tænksomt på hende. "Åh - du mener barnet." Han lænede sig ind over hende og omfarvnede hende. Hans ene hånd lå på hendes mave.
"Den slags pleger normalt ikke at komme ud, før man står med beviset for det. Noget der kommer bag på alt og alle hver gang, men sådan er det vel nu engang." Han kunne slet ikke få sit smil af.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 21:14:37 GMT 1
"Haha! Fedt nok!" Nigthie smilede også, og kunne lige se savlernes fjæs, når de stod med barnet og viste det frem. Muhaha, totalt udtværelse af dem, hvor dejligt!
Hun lagde sin hånd på den af hans, som lå på hendes mave. "Når jeg tænker ordentligt efter, så er det også ret skræmmende..." sagd hun så.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 21:19:41 GMT 1
"Hvordan skræmmende?" Ad'ronakk så forundret og lettere bekymret på hende. I hans ordbog var skræmmende ikke et godt ord, og specielt ikke hvis Nightie brugte det! Hvis Nightie var skræmt, så skulle han nok personligt sørge for at årsagen aldrig ture vise sig igen. Han smilede tilfreds ved tanken. Den store stærke administrator der kommer for at ræde den blå pige fra 'skrækken', hvadend det så var.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jul 23, 2008 21:29:04 GMT 1
"Jeg aner ikke det mindste om, hvad der kommer til at ske! Bare at det kommer til at gå ud over mig." Hun smilede lidt til ham, og lagde mærke til hans bekymrede mine. Hun måtte nok hellere lige redde den hjem igen..! "Men det klarer jeg nok!" sagde hun. "Jeg skal bare ha' nogen, jeg kan råbe ad og skyde skylden på, så går det fint." Hun prikkede lidt til ham.
"Og du er så heldig, at være dén person. Hvordan har du det med det?"
|
|
|
|
Post by Administrator on Jul 23, 2008 21:35:19 GMT 1
"Tro mig, det klare jeg nok." Han holdt hende en smule tættere ind til sig. "Og bare rolig, jeg lover at være hos dig hele vejen igennem." Han smilede endnu engang til hende - denne her gang beroligende. "Jeg elsker dig, Min Nightie..." Han sukkede puttede sig op af hende, lukkede øjnene og så godt som sov.
|
|
