Nygifte folk

[Niphedoria]

"Utroligt, hvad de kan finde på at gøre, for at spore nogen." Nightie prøvede sit bedste for at falde ind i de to andres humør. Hvis hun ikke flippede for meget ud, ville det være nemmere at komme igennem.
"Nå, Élandir* - Noget nyt om hvordan det går med optakten til krigen?" Hun spurgte, som var det et hvert andet spørgsmål hun havde stillet. Uden nogen rigtig følelse i det, bare for at spørge om noget.

*: Hvornår skiftede hun pludselig fra Élan til Élandir? O.o

[Administrator]

"Hvis du vil vide det, Niphedoria," Hans øjne glimtede lidt specielt, men ellers var hans smil som det plejede at være. Venligt og imødekommende. "Jeg har ikke hørt noget siden at Ad'ronakk fik hukommelsestab, og det er jo efterhånden noget tid siden. Ud over at Men Dronning tror at Ad'ronakk endten har forhækset mig, eller nu holder mig under tortur. Med andre ord - Min Dronning tror at jeg er blevet bortført eller måske endda dræbt."

[Enedar]

"Det er der vel ikke noget at sige til... din situation er ret usikker, både her i landet og i dit eget ikke?" Enedar prøvede at virke interesseret... men det var sgu svært, det interesserede ham egentlig ikke hvordan elveren nu klarede sig!

[Niphedoria]

"Og de kunne vel selv holde op, med at være så opsatte på at følge al din færden. En smule for overvågene, kan man sige." Nightie smilede i total almindelighed og syntes selv, at det gik meget godt. Hun var også helt god til at holde en normal samtale kørende, uden at være for ivrig eller noget.

[Administrator]

"Det kan godt være." Elveren trak på skuldrende og drejede blikket over på hende igen. "Men lad nu ikke falske interesser og emner fylde din hverdag, Darling." Han smilede til hende og så ud til at kende alle hendes tanker.
Han vendte sig mod porten igen. "Men nu vil jeg da lade jer være alene. Jeg går op og ser til den hjerteknuser af et menneske." Han gjorde en håndbevægelse over skulderen og gik ellers ind af porten igen.
"Nå Enedar, hvad skal våbnene til for?" Ad'mina der ikke havde bemærket noget som helst smilede til Enedar og pegede på buen han slæbte med rundt.

[Enedar]

"Hov, den havde jeg helt glemt!" Han hentydede til buen, der lå henne ved træet!
"Jooo, jeg var sådan set midt i min træning... og så holdt jeg pause, og så kom sneen, og til sidst jer, og bagefter væltede jeg ned af mit træ p.g.a. et chok, en hvis person gav mig!" Ingen hentydninger der!

[Niphedoria]

"Ja, han har ret. Du poppede rundt over det hele, og så er du lige pludselig oppe i træet. Hvad skete der lige for dét?" Nightie smilede stort og smilet blev til et grin. Hun lod være med at vende sig om efter Élandir. Og dét med at kalde ham Élandir gjorde det lidt nemmere, han virkede ikke så tæt på, når man ikke kaldte ham for "Élan".
"Og jeg har sådan savnet dig!" Udbrød hun så og omfavnede Enedar. "Jeg så kun lige et glimt af dig igår aftes." Hun trak sig tilbage fra krammet og kiggede på både ham og Ad'mina.

[Enedar]

"Hehe.. jo tak, i ligemåde...!" Han smilede, og fik så en undrende ansigtsmine. Han gik rundt om hende, bøjede sig ned og iagtog!
"... Sig mig... er du blevet rund?" Pause... "Om livet, altså!"

[Niphedoria]

"Nu skal du ikke også..!!" Hun kiggede ned på ham og foldede sine arme sammen på sin mave. Alle lagde da også mærke til det, altså, nå!
"Men ja, det er jeg. Er det meget tydeligt?" Hendes mine blev mere bekymret, dog med et knap så alvorligt touch. "Er det?"

[Enedar]

"Hmmm... tjooh... tjaaah... joooo... hmmmm... det er lidt tydeligt...!"
Han prikkede forsigtigt til hendes bug! Den var fast... altså den var go' nok... hun var ikke bare blevet buttet!
"Du er med barn, min kære sirene, selv om det nok ikke er nogen overraskelse... blot en konstatering til mig selv!" Han lo. Meget tydeligt endda!
"Jamen tillykke med det!"