Nygifte folk

[Administrator]

"Godmorgen, nygifte folk!" Élan smilede til Ad'ronakk og Nightie der lige var gået ind i en af de enorme sale. Der var et stort bord i midten som var flot dækket op. "Mig og Ad'mina har lavet morgenmad, har i lyst til at sætte jer ned?" Élan trak en stol ud for Nightie og Ad'ronakk satte sig ved siden af hende. Élan selv satte sig for enden af bordet og Ad'mina sad på den anden side af Nightie og skulede ondt over til elveren.
"Har du lavet mad?" Ad'ronakk smilede til Élan "Tør vi så at spise det?"
"Hold nu op - Jeg indrømmer at Ad'mina også gjorde en del!"
"Det gør mig ikke mere rolig..!" Ad'ronakk lænede sig ind over bordet og pjuskede smilende op i sin lillesøsters hår.

[Niphedoria]

"Jeg er i hvert fald sulten! Jeg kunne spise en hel salat buffet*, hvis det skulle være." Sagde Nightie og strakte sig. Hun havde sovet som en sten, og var helt hundrede procent klart til at tage den nye dag i brug, uanset hvem der havde lavet morgenmad.
"Hvad står der på menuen? Jeg tror jeg er i stand til at spise hvad som helst, lige nu. Altså, bortset fra fisk." Rettede hun hurtigt sig selv.

*: Ikke fordi jeg selv tror en salat buffet ville være videre mættende, men hvad ved jeg? Måske er det nok for hende. xD

[Administrator]

Ad'mina begyndte at pege de mange retter ud og fortælle hvad det var. Imens gned hun sig selv lidt i øjnene og gabte ind imellem. Hun var åbenbart stadig træt.
Élan smilede til Ad'ronakk. "Giver du ikke et morgen-kys?"
"Kan ikke komme på tale, du!" Han blinkede tilbage og bed noget brød i sig. "Dette her er faktisk ikke værst..!"
"Argh, du er så kedelig!" Elveren skulede til mennesket, og så i stedet hen på Nightie. "Nå, Menneskets egen brud, sovet godt?"

[Niphedoria]

"Jeg har sovet rigtig, rigtig godt." Storsmilede Nightie mens hun forsynede sig selv med lidt af hvert. "Men for engangs skyld, var det ikke mig der faldt i søvn først." Sagde hun med et grin og hældte noget vand op i sit glas.
Hun syntes at hun var mere sulten, end hun plejede at være, de gange hvor hun rent faktisk havde været sulten. Underligt, hun havde jo været med til den store middag i går, med Ad'mina, hendes mor, Lady Miranna og de andre kvinder.
Nåh ja, det var der vel en fornuftig forklaring på, som hun ikke gad tænke over nu... Barnet, måske? Udviklede det "ekstra sult" så hurtigt? Naaah..!

[Administrator]

"Er der en Sir Élandir her?" En ung mand i vindarros farver kom gående ind i rummet med et par breve i hånden.
"Det' mig." Élan smilede til tjeneren som stivnede totalt da han opdagede at det var en elver der sad i stolen ved bordet. Ikke nok med at det var en elver: De grønne øjne og den krobsbygning var ikke til at tage fejl af. Han havde troet at det bare var et rygte blandt tjeneste-folkene.
"V-vær så g-god, Sir..!" Stammede han måbende og rakte brævene til Élan.
"Tak, tak, du." Han begyndte at læse det første.
"Sikke sulten du er i dag, Nightie..?" Ad'ronakk smilede undrende til hende og sendte derefter tjeneren ud igen.

[Niphedoria]

"Jeg ved det..!" Hun kiggede på ham, vendte tilbage til sin tallerken der indholdt overraskende meget mad, når hun lige gik sine normaler madvaner igennem.
"Det må være det faktum, at der er én udover mig, der kræver at jeg spiser. Anden forklaring kan jeg ikke komme på." Hun skar nogle stykker ud, af det hun havde lagt på sin tallerken, og huggede dem hurtigt i sig.
"Nå, Élan. Hvem skriver?" spurgte hun og kiggede over på elveren.

[Administrator]

"Hmm..." Élan rakte det første brev videre til Ronakk. "Dette hér er faktisk til dig. Det er fra min dronnings hof. De tror at du har bortført mig... De forlanger at du stopper al form for tortur med det samme." Han trak på skuldrene, spiste noget fra sin tallerken.
"De elverer er ikke helt kloge..!" Mumlede Ad'ronakk og begyndte også at læse brevet. "Ha!" Han morrede sig åbenbart over det. "Det er jo fuldkommen latterligt! 'Vi forlanger at de strags stopper alle former for tortur af vor medelver. Desuden tolerere vi ingen forhækselser, besværgelser eller ubehagelige former for fangeskab.' Hvad venter de af mig?!"
"Det der står?" Élan smilede til Ad'ronakk og så på det næste blev. "Nej, et brev fra Iona!"

[Niphedoria]

"Haha! Tortur, ja dét er flot." mumlede Nightie mellem to mundfulde af mad. sulten var begyndt at lægge sig, var den ikke? Der var heller ikke så meget mad tilbage på hendes tallerken mere.
"Hvem er Iona?" spurgte hun, efter at have slugt de sidste bidder, og havde kørt sine fingre gennem sit hår nogle gange.
"Nogen man kender? Eller har mødt?"

[Administrator]

"Iona er min lærling." Han smilede hen til Nightie og begyndte så at læse i brevet igen. "Er der bare én person på det forbannede fort som jeg savner, så må det være hende." Kan både læse og snakke - skønt at kunne flere ting af gangen.
"Har du en lærling?" Ad'ronakk så op fra brevet som han var færdig med at læse. Han lagde det fra sig på bordet.
"Selvfølgelig har jeg en lærling!" Han trak på skulderne. "Folk vidste at jeg var rastløs og de troede at det kunne udvikle sig til noget der var knap så smart. Så for at få mig til at tænke på noget andet, satte de en lærling på mig."

[Niphedoria]

"Hvor lang tid har hun så været din lærling? Er det noget nyt, eller?" Nightie kiggede lettere forvirret på ham og skubbede sin tallerken lidt fra sig. Nok var hun gravid og alt det, men det var ingen undskyldning for at spise alt for meget mere, end hun plejede.
"For du har da ikke nævnt hende før, har du?" Hendes fingre fandt en knap på hendes skjorte, som hun så begyndte at fumle lidt med. Hun følte en overraskende uro i sine hænder og fingre.*

*: And so it has beguuun, muhaha! xD