Nygifte folk

[Administrator]

Élan så forundret på hende, men der var noget bedrøvet i hans blik. "Du ved godt at jeg kun har lade Ad'ronakk* beholde dig, fordi at det var ham, ikke?" Hans stemme var utrolig rolig, men der var nu alligevel noget andet i den. "Men selv hvis jeg havde spurgt dig om dette her inden bryllupet; ville det så have ændret noget? Det tror jeg nu ikke, men det er noget der er værd at tænke over."

Ad'mina satte sig op i skræderstilling og smilede stort. "Kan du huske ham 'Elvernes Flamme'?" Hun glædede sig faktisk til at se Enedars reaktion lidt, selv om det måske var en smule ondt. "Tjoh - hvis du drejer hovedet og ser mod porten, så står han faktisk lige dér ovre..!"

* Der var Ad' foran - så mener han det sgu alvorligt!! XD

[Enedar]

"Hmmm... nåååår... ham der var så "åååhhh-fantastisk!!!"" Enedar grinte stort. "Jeg kan huske at jeg undertrykte hvordan du skælvede... jeg kunne da godt føle det var fordi du ikke kunne modstå ham... og så faldt jeg ellers ned i mørket, og jeg huskede ringen... og din stemme..." Et øjeblik gik det op for ham, at han havde ringen på... den mptte han nok til at glemme.. "... og så kom alt det der happy-ending stuff... hvad det alligevel ikke ble..." Enedar holdt inde. Det var jo ligemeget... det hele.
".. Men jo jeg husker ham!" Han kiggede over mod elveren.
"Han har da ikke ændret sig meget..!"

[Administrator]

"Det viste sig åbenbart at det hele havde været en misforståelse - også fra hans side!" Forklarede Ad'mina med et smil. "Han er faktisk helt okay. Han havde spioner på sig under sermonien og senere hen - han blev simpelthen tvunget til det." Hun rejste sig op, børstede noget af sneen af sin kappe og ragte en hånd ned til Enedar. "Du kan lige så godt få hilst på ham med det samme!"

[Enedar]

"... Hvad er der at miste?" Han tog hendes hånd. Den var varm og blød at holde om. Han svingede sig op, børstede ligesom hende det værste sne af sig, og trådte efter hende, ud af busken!
Nok ikke den bedste måde at komme ind i en scene på: Sammen ud af en busk, hvor der for få øjeblikke siden har lydt høje lyde og masser af tumlen! Kunne misforstås, men Enedar smilede blot ved tanken! (XD)

[Niphedoria]

"Det ville måske have ændret noget. Jeg ved det ikke. Men det blev ikke til noget, så vi bliver nødt til at glemme det hele..." Det gjorde mere ondt at sige det her end hun havde troet. Nightie havde håbet, at han ikke havde hørt det, så hun ikke skulle stå til regnskab for noget senere. Man forelkser sig kun i én person af gangen, hvornår lærte hun det? Sirene vaner fungerede bare ikke på landjorden. Hun trak lidt på skuldrende. Der var ikke rigtig andet at gøre.

[Administrator]

"Så vælger pigen altså mennesket igen..." Han smilede venligt til hende. De følelser var han nu altså god til at skjule. "Du minder mere om Keronitta end du sikkert ved af.*"
Han drejede hovedet og så på de to der kom gående imod ham og Nightie. "Nånå, der har vi jo Fjolsets lillesøster og Den halvblodet! Glæder mig at møde dig, og jeg er ked af at have fornærmet din slægt** den gang..!" Han ragte hånden frem mod Enedar. "Alt det jeg sagde var under visse omstændigheder."
Ad'mina smilede til Nightie... Hun så ikke helt godt ud?

*:Whooot? Pigen vælger mennesket - Minder om Keronitta, hvad snakker han mon om?
**: Hvis nogen husker udtrygget 'Gadekryds' som han brugte engang?

[Enedar]

Enedar tog hans hånd. Han virkede flink nok. På overfladen.
"Det med gadekryds tager jeg på ingen måde tungt, det skal du ikke tænke på! Overraskende at dem igen vil jeg mene! Hvad laver du så her i Hovedstaden i øjeblikket?"
Hvad lavede han egentlig her? Det var da mystisk som han dukkede op rundt omkring. Anføreren for angrebet mod Vindarro, og alligvel fritgående i Hovedstaden! Tanken var på en måde skræmmende.

[Niphedoria]

Ehhh..! "Hej!" Hun samlede sig selv sammen, så godt som hun kunne, og smilede lidt. Ignorerede fuldstændigt kommentaren om Kerronita.
"I har ikke grinet jer helt til døde endnu?" Hun skuttede sig under sin kåbe og smilede lidt mere. At ignorere alt med Élan, gjorde det nemmere ikke at være sur oven i hovedet. Nu skulle det hele tages roligt.

[Administrator]

"Lige nu, er jeg her egentlig bare, fordi at jeg ikke rigtig har andre steder at være." Sagde Élandir med et smil til Enedar. "Og fordi der er nogle folk der ikke vil lade mig tage afsted igen."
"Hør Élan," Ad'mina studerede elveren tænksomt. "Hvorfor sporer de dig ikke bare? Du sagde at de havde en sporings-dims i form af en -"
"En ørering, ja." Han trak noget af sit hår tilbage så de kunne se hans Højre øre. En guld-ring sad nederst på øreflippen, men lidt ovenover var der et sår der havde været ret slemt*.
"Hold da op..!" Ad'mina måbede. "Nåh ja, 'nok skal være nok', som man pleger at sige!"

* Han har simpelthen revet / skåret ringen af. Smerte!

[Enedar]

"Hmmm... godt tænk.. respekt for det..!" Det så lettere bizart ud med sådan et sår på øret. Han kunne ikke rigtig komme på mere at sige! (XD)