|
Post by Administrator on Sept 5, 2008 22:43:18 GMT 1
"Det kan jeg forestille mig." Ad'ronakk smilede til ham. "Domineret af kvinder på den måde - det ville jeg slet ikke kunne gå med til." "Elvere gør det også, det ved du godt." Mumlede Élan stille, selv om hans tanker var et helt andet sted. "Kun en gang i mit liv har jeg oplevet ikke at være under kvindelig hersker. ...Hvis man ikke tæller mine 'herre-løse' dage med, altså." "Jaja." Ad'ronakk trak endnu engang på skuldrende. "Så længe at jeg kan få lov at regere i fred..!"
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 5, 2008 22:59:12 GMT 1
"Det kan jeg kun forestille mig, at Niphedoria vil lade dig gøre selv, hun har aldrig fundet højere, politiske ansvar interessante. Men når hun får en bestemt sig som mål, skal hun nok gennemføre den." Mara tømte glasset helt og stilte det fra sig. "Hvad med hende, forresten? Hvordan var hun, i morges? Helt rundt på gulvet, eller?"
|
|
|
Post by Administrator on Sept 5, 2008 23:06:16 GMT 1
"Hun var en smule halv-gnaven." Smilede Élan uden rigtig at tænke sig om. Han forsøgte stadig at holde sine tanker nede på jorden. Men Nightie? Hvad hvis hun stadig? Ham? Ad'ronakk rømmede sig. "Men det var skam ikke på grund af bryllupet." Hvis Nightie ville have at folk skulle vide det med barnet, så skulle hun selv fotælle det fil sin egen bror. Ad'ronakk skynte sig bare at snakke videre. "Men jeg er skam helt sikker på at Nightie føler sig tilpads her blandt mig og de andre mennesker. Jeg kan forsikre dig for at hun bliver behandlet med al den respekt hun fortjæner, og mere til."
|
|
|
Post by Enedar on Sept 7, 2008 17:08:34 GMT 1
"Jeps! Absolut og fuldkommen vågen, til deres tjeneste!" Der findes intet bedre end dårlige undskyldninger for enorme tågeanfald! "Nå ja, er vi gået?" Han tog fat om Ad'minas ben og holdt hende fast på sin ryg! Det var meget hyggeligt! [x3] Og hvor var hun dog let! Ufatteligt at en så lille krop kunne indeholde så store mængder kraft og energi! Hun kunne jo fladmasse han med en enkelt remse og et svirp med hånden eller sådan noget!
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 7, 2008 20:42:23 GMT 1
"Det' rigtigt, vi er smuttet." Nightie begyndte at gå i retning af porten, men kom så i tanke om noget. "Ehm, venner, er vi ikke i Vindarro? Skal vi ikke tilbage til hovedstaden, eller sådan noget?" Hun tog sig uskyldigt til hovedet med den ene hånd, og pjuskede op i hendes pandehår. Det var blevet lidt længere, end hvad - ifølge hende - godt var.
"Det er godt. Rigtig godt. Hun stræber også altid efter at blive accepteret, den lille blåling*." Han smilede igen, igen. Han kunne sagtens vende sig til, at have denne Ad'ronakk som svoger, han virkede helt fin. Hvad mon det havde været, at pigen fra igår havde ment med, at han kunne virke skræmmende? "Hun var gnaven, siger du? Hvor unaturligt for hende. Kom hun med en grund til det, eller lod hun det bare gå ud over dig/jer?"
*:Blåling?! WTF?!! XD
|
|
|
Post by Administrator on Sept 7, 2008 21:06:56 GMT 1
"Haha!!" Ad'mina ragte ud efter Nighties hånd over Enedars skulder fra hvor hun sad. "Så sandt, så sandt. Tænk at man kan glæmme den slags! Jeg håber at der også er sne i hovedstaden!" Og så sendte hun ellers dem alle 3 afsted mod hovedstaden.
Ad'ronakk løftede tænksomt et øjenbryn da han følte en sitrende irritation i baghovedet. Nogle teleporterede? Nå, i hvert fald tænkte han ikke videre over det.* I stedet talte han bare videre med de to mænd. "Lad nu bare det ligge." Han lod en hånd køre gennem sit sorte hår. "Jeg er sikker på at hun er i meget bedere humør, når hun beslutter sig for at se os igen." "Det har du sikkert ret i." Élandir lænede sig behageligt tilbage i sin stol. "Nå, Mára, - Må jeg kalde dig Mára? - hvordan er det at gå rundt blandt os på landjorden? Noget af et skift kan jeg forestille mig?"
*: Admins kan scense magi, husker i nok? ^^
|
|
|
Post by Enedar on Sept 8, 2008 18:56:16 GMT 1
Enedar følgte igen den mærkelige susen og svimmelheden, og stod lidt usikker, dog fast i Hovedstaden! Han havde jo vigtig last med!* (XD) De var endt lige ude foran Hovedporten. Vagterne kiggede meget overrasket og undrende på den adelige fiskepige, den kommende byleder, og en skør halvelver, der bare lo og smilede!
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 8, 2008 21:21:10 GMT 1
Den åndssvage teleportering..!! Nightie tog sig til hovedet med begge hænder og kned sine øjne sammen. Det var da nok den værste omgang af teleporteringssmerte i hendes hoved, hun nogensinde have været igennem. Sikkert påvirket af den alt for meget fremskridende graviditet. "Argh, gå ud af mit hoved..!" Halv vrissede, halv snerrede hun til sig selv, hvilket fik vagterne til at udveksle nogle blikke mod hinanden.
"Jaja, Mara er hvad jeg plejer at blive kaldt." Den blå nikkede kort. "Og jo, det er en giganisk forandring. Jeg har godt ørt om mandelig dominans på landjorden, men aldrig havde jeg troet at det var så markant anderledes, i forhold til, hvordan livet er under vandoverfladen."
|
|
|
Post by Administrator on Sept 9, 2008 20:58:09 GMT 1
"Det var ikke mig der besøgte dit hoved denne her gang!" Ad'mina smilede til Nightie med et stort grin. "Nå - hvad går vi efter? Vinterkappe, Ny kåbe..? Mere? Enedar?" Hun satte ellegant af fra hans ryg og landede solidt på benene. Hun havde virkelig gjort fremskridt balance og krobs-messigt her på det seneste.
"Élan prøv lige at kigge dette her igennem..!" Ad'ronakk ragte et dokument til elveren der tog imod det. "Jeg mente også med hensyn til krop og motorik." Fortsatte Élan samtalen med Mara, selv om hans øjne fulgte linierne på papiret*. "At gå fra at svømme til at gå rundt på to ben - det må være meget anderledes. Jeg har aldrig tænkt på at spørge Nightie. Jeg lærte hende først at kende efter, forstår du."
*: Hvem der bare kunne det!
|
|
|
Post by Niphedoria on Sept 11, 2008 21:12:36 GMT 1
"Wow, flot!!" Nightie kiggede beundrende på Ad'mina. Hun var vildt godt trænet, syntes sirenen, der ikke engang var sikker på, at hun selv kunne slå en kolbøtte. "Enedar, nu er du væk igen." Poienterede hun og foldede forsigtigt sine arme på sin mave. En bevægelse hun lige skulle vende sig til, sådan som den mave voksede og voksede.
"Åh ja, også det! Men det kommer underligt nemt til os. Man skal falde et par gange, men jeg lærte det hurtigt. Og jeg havde sat mig for, at jeg skulle lære det, inden jeg mødte op til bryllup. Nightie har også vist mig teknikken flere gange, når vi har mødtes." Mara strakte sine ben ud, så der kom et lille knæk, som fik ham til at smile. "Og den lyd er vildt sjov!"
|
|