|
|
Post by Administrator on Aug 15, 2007 16:25:16 GMT 1
"Ehm, Nej!" Sagde Ad'mina og kunne ikke lade hver med at fnise lidt. "Andre spørgsmål. Hun satte sig bedre til rette. (Igen) Det var enligt ikke fordi at hun sad dårligt, hun syntes bare at Enedars bukseben var så dejligt at røre ved på grund af stoffet  |
|
|
|
Post by Enedar on Aug 15, 2007 16:28:49 GMT 1
"Hmm.. jeg har et" sagde han stille. Det var nærmest som om stemningen, ændrede sig pludseligt.
"Hvad var der mellem dig og Eonár? Du må forstå at det ikke er et spørgsmål for at provokere dig, men jeg vil gerne vide det.." smilede han til hende, og sagde det venligt, hun måtte ikke tro at det var et spørgsmål for at ophidse hende til noget, eller få hende til at gøre noget andet ...
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 15, 2007 16:35:35 GMT 1
"Eonár RØRTE mig ikke!" sagde Ad'mina og smilte tilbage til Enedar. "Ikke ud over den gang han lukkede såret som Ad'ronakk gav mig..." Ad'mina kom i tanke om noget der var sket et par after før... hun så ned i jorden og tegnede i det tynde lag sand der lå på jorden. "Nej.. Eonár rørte mig ikke!"
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 15, 2007 16:44:38 GMT 1
"Hvad er det Ad'mina?" spurgte han blidt, og satte sig ned til hende. "Jeg er ikke sur på dig, jeg vil bare gerne vide hvad du har lavet... den aften hvor jeg så jer to sammen, var jeg knust, hvis jeg ikke havde haft Nightie der, var jeg nok forsvundet ind i skoven for evigt.." sagde han lidt trist, og trak hende ind til sig..
"Jeg vil bare gerne ha' det afklaret.." Han stirrede på hende, og håbede at det næste emne ikke ville blive så deprimerende..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 15, 2007 16:48:19 GMT 1
"Nej..!" Sagde hun stille. "Det er ikke noget med Eonár! Det er slet ikke noget!" Hun lagde sit hoved på Enedars skulder. Lige nu var hun glad for at det var hende der kunne læse tanker. Der var nogle hemmeligheder der havde bedst af ikke at blive fortalt, mente hun! Isér ikke denne hér!
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 15, 2007 16:53:25 GMT 1
"Ad'mina.. du ved at jeg ikke giver så let op, og jeg håber du ved at du kan stole på mig. Jeg er ligeglad med hvad det er, men jeg vil ikke ha' at du skal gå og tænke på noget, der gør dig trist eller i dårligt humør, derfor er det bedre du fortæller det til mig. Så kan vi løse det, hvis det er nødvendigt..." Han ville ikke give op...
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Aug 15, 2007 16:57:27 GMT 1
"Jo ho, det er noget!" Nightie havde lige faldet i staver... igen!-.-' "Sig det, sig det, sig det! Vi... eller, Enedar har ihvertfald ret til at vide det" Det var anden gang hun havde brugt den slags replik på to dage... hun måtte snart komme på en ny én! |
|
|
|
Post by Administrator on Aug 15, 2007 17:01:24 GMT 1
"Tro mig, I har bedst at ikke at vide det!" sagde Ad'mina og så på dem begge. Hun fik det samme udtryk som Hendes Onkel og ad'ronakk havde når de var Alvorlige.
"Det er lige meget nu! Det spiller ingen rolle! Sket er sket og sådan ér det bare... Jeg vil ikk ødelække noget for os, Enedar!" Hun så på ham med et indgående blik.
|
|
|
|
Post by Enedar on Aug 15, 2007 17:06:56 GMT 1
"Du ødelægger ikke noget for nogensom helst" sagde han roligt. Han lagde hende ind til sin brystkasse, og holdt armene om hende. "Fortæl mig det nu, du skal ikke gå rundt og have det dårligt for noget jeg ikke ved noget om.. så vil du have det sådan resten af tiden, og det tillader jeg ikke" sagde han kærligt og bestemt.
"Hvad er det så?" spurgte han hende, i et meget bestemt tonefald..
|
|
|
|
Post by Administrator on Aug 15, 2007 17:13:30 GMT 1
Ad'mina sukkede opgivende. Hun opgav det alvorlige ansiktsudtryk. "Enedar..." sagde hun toneløst. Det var ikke til at vide hvordan hun føle. ( Også noget Ad'ronakk havde trænet hende op i ) "...Hvor grænseoverskridende var det, at Élandír kyssede mig under cermonien?"
|
|
