Lille, mindre, mindst.

[Niphedoria]

Nightie havde hele morgenen ladet sig blive opvartet at diverse mennesker, der havde ladet sig tiltrække af nyheden om det lille barn sir Ad'ronakk var blevet far til, og som havde haft en ihh så åhh så dramatisk tilkommen til verdenen. Åbenbart, var der mange der interesserede sig for netop dette.
Men det var blevet for meget i længden, så hun havde taget sin datter med sig og var gået ned på biblioteket. Her var der stille, nogle blikke fra få steder, men ellers intet. Hun nød det og smilede til pigen, som blinkede søvnigt med sine øjne og var lige ved at falde i søvn.
Det var nu rart at være alene, ind i mellem. Uden for det offentlige krævende, hvor hun så sin rolle som at være den stille, flotte hustru til sir Ad'ronakk, samt mor til hans børn. Og det var omtrent det. Når hun bare var sig selv, eller sammen med Ad'mina og/eller Enedar, kunne hun være sig selv. Et eller andet sted følte hun stadig, at når Ad'ronakk, Élan eller en af de andre var til stede, så blev hun stadig nødt til at stille sig frem som noget hun ikke var.

[Administrator]

Élan gik hen af gaden med en hel stak papirer i fagnen. En hel del mennesker stirrede ærefrygtigt efter ham, men i sit stille sind bad han dem bare gå til helvede. Kunne de ikke forstå at han også var et væsen med krop og sjæl som dem? ... Sikkert bare misundelig på håret..!
Han trak i de store porte til biblioteket og gik ind. Uden at tænke over det gik han, med næsen i papirene, lige forbi et bord hvor en blå kvinde sad med sit nyfødte barn. Han mumlede et eller andet og drejede så om en reol. Hvor var den bogholder til Eonár henne?

[Niphedoria]

Nightie kiggede ikke op for at se hvem der lige var gået forbi hende. Hun havde hørt det på fodtrinende. Men hun gad heller ikke snakke med ham. Stikket af misundelse sad der stadig, og hun syntes lidt han var en idiot, selv om at hun intet havde at ligge til grunde for det. Han var bare en idiot. Sådan at slæbe såden én kvindeting over grænsen. Dumt! Havde han måske ikke selv lige fortalt hende, hvor meget hun betød for ham? Men havde hun ikke også selv afvist ham..?
hun valgte at ignorere de mange tanker, og kiggede fortsat ned på sin datter. Hun var rigtig smuk. Mest perfekte væsen på jordens overflade. Og så havde hun ører.

[Administrator]

"Eonár, dér er du!" Élan vinkede så godt som han nu kunne for de papirer som han bar rundt på. "Så fandt jeg dig endelig!"
"Sir Elven Flame, vis dog lidt respekt! Vær stille på et offentligt bibliotek!" Elveren som holdt biblioteket dukkede frem fra en af de andre bogreoler. Han var en af de eneste elvere som men kendte der brugte briller. Elvere er jo ellers kendt for at have et helt fantastisk, uødelæggeligt syn. Men det siger jo bare noget om hvor meget han har læst i sit liv. "Nå, hvad vil du så?"
"Jeg kommer fra paladset, som du nok kan se." Han gik over til Eonár. Nightie kunne vel godt høre dem derfra hvor hun sad.
"Du er virkelig ved at blive til 'Administratorenes eget kæledyr', hva?"
"Klap i og hjælp mig med dette hér!" Han baskede rundt i papirer. "Jeg er jo ved at drukne i Sir Ad'ronakk's papirarbejde! Han skylder mig efter hånden så mange tjenester at de ikke kan tælles i menneskernes talsystem!"

[Niphedoria]

Nightie spidsede kort de ører hun ikke havde. Det lød lidt interessant. Men var vel ikke noget hun skulle blande sig i. Hun havde oftet blandet sig i andres anliggender, og været kommet galt afsted med det. Brændt barn skyr ild, ikke sandt?
Nightie hev en bog ned fra nærmeste bogreol, og bladrede nogle sider frem i den, for at koncentrere sig om noget andet. hun lagde bogen på bordet foran sig, holdte barnet ind til sig og læste halvinteresseret i den. Ikke Élan. Ikke lige nu.

[Administrator]

De to elvere begyndte at lægge papirene i orden. Soterede dem på et bord lidt væk.
"Hvorfor bliver du egentlig sammen med de Administratorer?" Eonár samlede nogle papirer.
"Det rager ikke dig.." Élan mumlede irriteret og lod som om at han interesserede sig for arbejdet.
"Du ved, at hvis du går så meget som et skridt uden for byens mure, så mister du dit hoved, det er derfor..."
"Jeg kan sagtens klare mig, jeg er en af dronningens riddere, må du lige huske på. Og desuden så er det, til din orientering, ikke grunden. Og hvorfor skal du egentlig altid spille den gamle, kloge elver? Hvor gammel er du egentlig - Op imod de 400?"
Eonár svarede ikke men fnøs bare irriteret.

[Niphedoria]

Nightie bledere hektisk flere sider frem ad. 400?! Hvad i..?! 400, så er man da død og borte og bløst væk, hvis man altså er en sirene. Og udover det, ville hun også væk fra den samtale, før hun blev for nysgerrig. Var hun netop ikke kommet her ned, for at komme væk fra alt den slags?
Der skete da også altid noget, som krævede hendes opmærksomhed. Irriterende som bare pokker. Det var meningen at alt med Élan skulle ud af hovedet. Men det kunne det bare ikke komme. Ikke en gang da hun så hendes og Ad'ronakks barn for første gang. Den første tanke havde været "..Hun kunne have haft spidse ører.."

[Administrator]

"Den lærling som du har slæbt med." Eonar rømmede sig efter en længere pause.
"Iona? Ja, hvad med hende?" Élan så spørgende på ham. Næsten beskyttende.
"Du burde holde dig væk fra hende... Du ved. Lade det blive ved et Lære - elev-forhold."
"... Hvad i alverden snakker du om..?" Élan stoppede helt med at sotere papirene og så fornærmet på bibliotikaren. "Antyder du at jeg -"
Den anden elver brød ind "Glæm det. Jeg havde bare en mistanke..."
"Dig og dine mistanker." Élan samlede nogle papirer op som Eonar havde underskrevet og gjorde mine til at gå. "Du kan i hvert fald holde dem for dig selv. Jeg skal nok sende din hilsen til Vindarros lys, og hvad i ellers vil kalde ham."

[Niphedoria]

Nightie sad og pressede sig selv ned i sin stol, for at hun ikke skulle rejse sig op og begynde at slå på Élan. De mænd hun kendte havde det da også bare med at træde i ting, så det gjorde mest ondt!
Men hun fortsatte sin tvangslæsning, og lod ikke til at ligge mærke til datterens nye, nervøse blik som hun kiggede op på sin mor med.

[Administrator]

"... fatteligt." Élan gik mumlende lige forbi Nighties stol og videre ud. "Tror at jeg har noget i gang med min egen lærling. Hvor i alv..." Og så tonede de mumlende ord ud. Han gik ud af porten igen og lod Eonar stå alene med resten af papirene.
Uden for biblioteket stod han et øjeblik og nød det kønne vejr.*

*Han er elver - han lægger mærke til den slags ting! xD