|
|
Post by Niphedoria on Dec 25, 2008 19:32:12 GMT 1
"Du lyder som om at det er noget du kan genkende fra dig selv?" Nightie kiggede undersøgende op på sin elverven. Nogle gange tog hun virkelig hans venskab for givet. Andre gange forstod hun slet ikke at hun var blevet venner med ham. Og til sidst, vidste hun at det var med ham som det var med Ad'ronakk - Hun ville aldrig rigtig komme ind under huden på dem. Der ville altid være noget ved dem, som hun ikke forstod, eller som de ikke syntes, hun burde vide. Men var det ikke hvad hun kunne forvente, når hun var så meget yngre end dem, og kun havde kendt dem i forholdsvis kort tid?
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 25, 2008 19:39:11 GMT 1
"For at komme med et eksempel..." Han kiggede tænksomt op i himlen mens at han gik. "Når årstiderne skifter, så er der så mange dødelige* der finder det hele så fantastisk. Når bladende bliver rødlige og falder af træerne, så finder folk på at gå rundt og nyde det, for det virker så specielt... Men elvere kan jo være ligeglade, for de skal se det hele flere hundrede gange. For os er det bare ikke lige så unikt som for jer..." Han blinkede et par gange for at komme til sig selv, hvorefter at han smilede til Nightie. "Den slags er trist... Men det er der jo ikke noget at gøre ved, er der vel?"
*Det lyder overdrævet, men det er det man kalder dem. XD Dødelige og udødelige. Sorte og Hvide.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 25, 2008 19:46:26 GMT 1
"Ikke rigtig. Men nu var det heller ikke rigtig hvad jeg havde regnet med, da jeg stadig boede under vandet. Jeg anede ikke at blade skiftede farve, eller at vejret skiftede. Jeg har altid været vant til at det var på én bestemt måde." Hun tog hans ene hånd og håbede at han kunne balancere papirerne med den anden.
"Underligt, ikke? Du får set det for mange gange, og jeg skulle slet ikke have set det til at begynde med. Og alligevel står vi hér, midt i det."
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 25, 2008 19:49:41 GMT 1
"Rigtig nok." Han smilede varmt til hende, men så så forundret op mod himlen igen. "Det sner..? En smule..! Romantisk, ikke?" Han blinkede til hende. Hun var nu en skøn en... Han skyldede Ronakk at tage hende fra ham. Men det lå bare ikke til ham. Det var alt for... Ondskabsfuldt at gøre. Nå ja, i det mindste havde hun fået sig et godt, sikkert liv, så han var vel i bund og grund glad nok.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 25, 2008 19:56:49 GMT 1
"Sne.." Nightie gentog det et par gange inde i sit hoved. Sne? De små hvide ting der faldt ned fra himlen? De var flotte, det var de rigtigt nok. "Er sådan noget meget skrøbeligt?" spurgte hun, og kiggede undersøgende på de flere og flere snefnug der kom. "De er så små og fine!" Hun smilede stort og følte en lille smule af en barnlig glæde, hun ikke havde følt før. Sne var så fint, altså!!
Næsten lige så fint og skrøbeligt som hendes datter. Men kun næsten.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 25, 2008 20:02:12 GMT 1
Élan smilede til hende. Hun var ret nuttede... Man kunne ligefrem se lysene i hendes øjne over iskrystalderne der faldt ned. Med sit ærme 'fangede' han et snefnug, så det ikke smeltede. "Der er et mønster i det, kan du se dét? Man siger at der ikke findes så meget som to der er ens... Kigger man rigtig godt efter, så er de faktisk endnu kønnere tæt på, end de er mens de svæver i luften..."
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 25, 2008 20:30:16 GMT 1
"ÅRH JA! Hvor er det smart! Og smukt! Og fantastisk!! IHH!!!" Nightie var glædesstrålende og smilede over det hele. "De er helt unikke! Hvor fantastisk!" Hun omfavnede ham stort og elskeligt, mens hun sørgede for ikke at mase sin datter eller skubbe papirerne ud af Élans styrelse.
"Du kan nok høre at jeg heller aldrig har oplevet sne før." Hun rødmede lidt over sin egen barnlighed. Nu var hun jo mor og mødre skulle være voksne og modne.
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 25, 2008 20:38:22 GMT 1
"Så unikke at jeg skulle have et kram for det." Han kunne ikke lade være med at smile af hende. "Hvor er du sød... Lad mig sige dig en ting..: Det er ikke en skam at være glad for den slags ting, bare fordi at du er blevet mor til dit første barn. Vi har alle oplevet at vi ville have vores forældre lidt mere afslapede, ikke sandt? Du skal bare slappe af." Han gav hende et varmt klap på skulderen, mens at hun stadig havde armene om ham.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Dec 25, 2008 21:04:58 GMT 1
"Okay, det vil jeg prøve på." Hun smilede lidt og vidste ikke rigtig om hun ville give slip på ham. Hun valgte at det ville hun ikke, så hun krammede han lidt mere, og lige pludselig var tanken om et lille elveragtigt barn ikke så fjern.
"Jeg har det stadig underligt med, at jeg bare sådan affejede dig, da du nævnte det med hvad jeg havde råbt efter dig.. den aften der.. Du ved."
|
|
|
|
Post by Administrator on Dec 25, 2008 21:13:44 GMT 1
"Hmm.." Han forsøgte at lade være, men kunne alligevel ikke gøre andet end at lægge armene om skuldrende på hende. "Der er ikke så meget vi kan gøre ved det. Men jeg bære ikke nag. Det er ikke min stil at bære nag, hvis du forstår hvad jeg mener... Men er der nget som du har ret til, så er det at vælge lige precis hvem du vil have - det fortjæner du! Og det ha du gjort." Han smilede til hende. Hun kunne ikke se det, men hun kunne sikkert mærke det.
|
|
