|
|
Post by Administrator on Jan 27, 2009 19:55:50 GMT 1
"Dér er du endelig!" Ad'mina gik hen til Nightie med hastige skridt og så halv-træt på hende. "Ad'ronakk var ved at slå mig halvt ihjæl, da han hørte at du gik rundt uden for paladsets mure, med elvere på trapperne. Overbeskyttende som han er, du ved..!"
De befandt sig i den sal, hvor at der var en del koridorer og trapper koblet til. Blandt andet trapperne op til Sir Ad'ronakks kammer selv. Der gik en del tjenestefolk hektisk rundt, men de så næsten skræmte ud.
Der var en lyd af knust glas i et rum lidt væk, kunne man høre.
Ad'mina sukkede og rystede opgivende på hovedet. "Dér røg det antikke spejl som min grand-onkel gav Ad'ronakk..!"
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 27, 2009 20:59:13 GMT 1
"Ej nej nej, nu må de da holde op." Nightie vuggede sin datter lidt frem og tilbage, bare for at øve sig lidt i Ionas teknik. "Jeg synes de er blevet for gamle til den slags."
Hun hilste på de af tjenestefolkene som hun efterhånden havde lært ansigterne på, så de ikke skulle føle sig helt udsatte. Ad'ronakk og Élan, altså! Hvordan skulle det dog ikke blive, at opdrage deres datter?
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 27, 2009 21:07:21 GMT 1
"Har du lyst til at gå ind til dem?" Ad'mina trak på skulderene.
Ham kunne høre antydningen af en næsten hysterisk stemme der råbte inde fra rummet og en anden stemme, der var hævet, for at berolige den første. Åbenbart et ret hæftigt vrede-udbrud fra den ene.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 27, 2009 21:18:10 GMT 1
"Nej, ikke specielt. Men jeg tror jeg er nødt til det.." Nightie smilede både opgivende og kampklar. Lige nu magtede hun slet ikke to fuldvoksne mænd, der var kommet op og toppes. Hun havde mest af alt brug for at få sovet og slappet af så meget af som muligt. Men det virkede til, at lige for tiden, var alt og alle meget stressede over både det ene og det andet. Hvornår holdt verden dog stille?
Hun lagde sin hånd om dørhåndtaget, førte det nedad så døren gik op, og forventede lidt, at få hovedet råbt af.
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 27, 2009 21:24:19 GMT 1
"... jeg siger!! Du er der altid når at noget i mit liv går galt! Det har altid noget med dig at gøre!" Élan gik vredt frem og tilbage i det enorme kontor som var Ad'ronakks. Ad'ronakk sad selv ved et skrivebord der stod foran de enorme vinduer. Han havde ansigtet begravet i den ene hånd som om at han forsøgte at lugge alle Élans ord ude med en træt mine.
"Du var skyld i at jeg blev udstødt den gang for 15 år siden. Du var skyld i at jeg aldrig fik det job ved dronningens personlige hof. Du var skyld i at jeg blev taget som gidsel sammen med dig i næsten et år. Det var endda din forfader der var skyld i at min lillebror blev mishandlet inden at han døde, og nu vil du også være skyld i min hænrettelse?!"
Ad'ronakk løftede træt hovedet og sendte Nightie et hurtigt blik uden nogle ændrede følelser. Lidt væk stod et spæjl som Élan åbenbart havde smadret i sin vrede.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jan 27, 2009 22:07:02 GMT 1
Og jo da, om det ikke var som at gå ind i en orkan, med fuld styrke lige i hovedet.
"Altså! Kan vi så lige snakke ordentligt til hinanden!" Nightie gik hen til Ad'ronakk og aede ham blidt over hans hår. De måtte se meget "Her er vi - lykkelig familie" agtige ud, når de stod sådan.
"Der er ikke behov for alt det drama.*" Hun smilede venligt, og prøvede ikke at vælge side på forhånd.. Eller vent.. Var det overhovedet noget hun skulle blande sig i?
*: ØHH, jo. >.> <.<
|
|
|
|
Post by Administrator on Jan 28, 2009 17:01:19 GMT 1
Élan bed sig frustreret i underlæben for ikke at blive ved med at plapre løs, men blev ved med at gå frem og tilbage og svinge delvist rundt med armene.
"En eller anden, få fat i noget beroligende til ham, for Vindarros skyld!" Ad'ronakk stirrede opgivende på elveren. "Vand, Alkohol, bedøvelsesmidel - Et eller andet!"
Der var med det samme en tjener der bukkede og gik afsted med hastige skridt.
Élan lod ikke til at høre det mindste.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Feb 1, 2009 18:30:54 GMT 1
"Hvaså? Hvad sker der?" Hun kiggede bekymret på Élan mens han gik. Den slags måde at gå på, var altid lidt bekymrende, for dem der så på.
"Altså.. Udover over det med de der nogen som kommer." Hun vendte sig om og kiggede ud af vinduerne. Sneen havde allerede lagt sig som et pænt lag over tage, gader og skulpturer. Underlig ting, altså sne. Hvide flager der dækkede for alt andet. Praktisk - næh, men flot var det.
|
|
|
|
Post by Administrator on Feb 1, 2009 18:58:53 GMT 1
"For at sige det kort..." Ad'ronakk sukkede, men kiggede dog op fra den hånd han før havde hvilet sit ansigt i. "Elverene kommer for at hænte Élan, tage ham med tilbage, få ham hænrettet og derefter, ret så sikkert, ærklære åben krig."
En tjæner kom ind med et glas et-eller-andet på en bakke. Med garenti noget alkohol-fyldigt noget. Élan blev ved med at gå frem og tilbage, men græb glaset i farten. Han tømte indholdet på få sekunder, og hamrede derefter glasset tilbage på bakken igen. Tjæneren stirrede bare måbende på ham.
"Élan, i Vindarros navn, tag nu lige og slap lidt af!" Ad'ronakk gjorde først mine til at ville rejse sig op, men tog sig så i det.
"Ikke før du har fået mig ud af dette hér!" Vrissede elveren tilbage.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Feb 1, 2009 19:26:13 GMT 1
"Som at havet kun har én smag - Smagen af salt." Smilede Nightie, glad for endelig at komme til at bruge dét udtryk. "Hvorfor har jeg på fornemmelsen, at i landvæsner aldrig har brudt jer om hinanden?" Hun smilede til sneen, af en eller anden barnlig grund, inden hun tilføjede "Men det bliver noget andet med dig, ikke? Jo, du kommer aldrig til at synes der er forskel på nogle, på grund af deres race. Det skal jeg nok sørge for." helt sikkert henvent til pigen i hendes arme.
|
|
