|
|
Post by Enedar on Jun 17, 2007 20:14:50 GMT 1
Enedar følte sig meget uden for.. men det var nok også godt nok. Han havde lyst til at gå, men det kunne han jo bare sådan ikke.. ikke nu hvor han var midt i det. Han ville ønske han var ved fritten ;D
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 17, 2007 20:24:15 GMT 1
Ad'rónakk dregede langsomt hovedet og så over på Nightie... Han så ret chokeret ud. Han lukkede øjnene, sukkede og genvandt hurtigt hans kølige ansigtsudtruk. "Selvfølgelig..." Han sendte et strængt blik til Ad'mina der nu var blevet helt forpustet af vrede. "Jeg skammer mig over at være i familie som én som dig." Han blinkede ikke engang. Hans Jern-grø øjne skar sig igennem Ad'mina. "Det er ufatteligt at jeg nogen sinde har troet at jeg kunne rette op på dig. Du fortjæner ikke navnet Administrator." Dette ramte Ad'mina utroligt hårdt. Hun sang ned på gulvet og en tåre kæmpede sig vej ud af hendes ene øjenkrog. "Du er udugelig... Jeg forstår ikke hvordan du kan leve med dig selv."
"Hvordan kan du være så ond?" Sagde Ad'mina halvt kvalt i gråd
Ad'ronakk dregede omkring og gik ud af døren...
|
|
|
|
Post by Enedar on Jun 17, 2007 20:28:13 GMT 1
Enedar rejste sig hurtigt og vreden steg i ham. Han havde bare lyst til at smadre den opblæste ballon, men kølede så ned da han tænkte at det ville ikke hjælpe at angribe ham.. hans magi var for stærk. I stedet for gik han hen til Ad'mina og satte sig ved hendes side....
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 17, 2007 20:29:47 GMT 1
Så stak Nightie i løb, og sprintede ud af døren, og på 0,5 var hun også udenfor, og stod foran Ad'rónakk.
"HVORDAN F****N KAN DU SIGE SÅDAN NOGET?!" råbte hun, "Hvad tænker du dog på?? hun er jo din lillesøster! Du skal jo tage dig af hende, og elske hende for den hun er!"
En tåre trillede ned af Nightie's ene kind, "Og hvis du ikke gør det... så tror jeg heller ikke du elsker mig!" Sagde hun til ham, og kiggede ham direke i øjnene.
Hendes sorte øjne brændte med vrede og fortrydelse, hun ville ikke have sagt det, men nu var det forsent...
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 17, 2007 20:39:01 GMT 1
Med Enedars hjelp kom Ad'mina op og stå igen. Hun gik med sikre skridt udenfor. Hun så Ad'rónakk og Nightie stå overfor hinanden. Og så skete der noget Ad'mina ikke kunne tro. Hun var lamslået.
"Hold nu op, Nightie..." Ad'rónakk lagde armen om hende. "Du skal ikke lytte til min søster." Han kiggede Nightie dybt i øjnene. Måske var det magi, måske var det frygt fra Nighties side eller måske var det ren og skær forelskelse, men Ad'rónakk holdt om Hende, og han kyssede hende uden problemer.
|
|
|
|
Post by Niphedoria on Jun 17, 2007 20:42:38 GMT 1
"nææh nej du! Ikke noget kysse-krammeri så længe du og din søster ikke er venner!" Nightie var nu helt bestemt, hvis hun blev nød til at vælge mellem ham og Ad'mina, ville hun vælge Ad'mina!
"Så du har bare at snakke ordenligt med hende, og få det her løst så godt i nu kan, og det er LIGE nu!" Hun kiggede stadig på ham, men nu med et stykke afsky gemt bag vreden og fortrydelsen...
|
|
|
|
Post by Enedar on Jun 17, 2007 20:48:25 GMT 1
Da Ad'mina var rejst sig, med Enedar hjælp, og gik udenfor, vidste Enedar ikke helt hvad han skulle gøre. Men til sidst besluttede jhan sig for at gå med udenfor.
Da han kom ud, så han Ad'mina stå lamslået og se på mens Nightie sagde fra til Ad'rónakk, efter han havde holdt armen omkring Nightie. Han trådte op ved af Ad'mina, der stadig så lidt knust ud og råbte til Ad'rónakk: "Kan du så få de arme væk fra min ven, hvis du ikke har tænkt dig at gøre hende glad ved det!!!"
"Hvad er det for en måde at opføre sig på!!" "Og du skulle måske være åhh så fin, men du kan ikke engang finde ud af at behandle din lillesøster ordentligt!!!" "Hvad fanden er du for en?!?"
Enedar lukkede munden i og kiggede på Ad'rónakk med et fast og modigt blik...
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 17, 2007 20:55:55 GMT 1
Ad'rónakk så med Afsky over på Ad'mina. Han begyndte at gå over imod hende med hurtige skridt.
"Hørte du dét, Søs?" Hans Jern-grå øjne lynede. "Vi skal "Snakke Sammen"!" Han greb om Ad'minas håndled og begyndte at trække hende med sig, væk fra kroen.
"Neeej!!" Ad'mina strittede vildt imod, Men han trak hende med, så let som ingenting.. "Giv slip på mig! Det hér må du ikke gøre imod mig igen!" Han gjorde sig ikke længere umage for at skjule sin vrede.
Ingen inde fra kroen turde at gøre noget. Man kunne jo aldrig vide med de dér Administratorer.
|
|
|
|
Post by Enedar on Jun 17, 2007 21:03:59 GMT 1
Enedar var nu så vred på denne "Jeg er så fin, ingen er bedre end mig" person at det ikke kunne beskrives. Vreden flød i ham og han gik ind i sit kamp stadie. "Du rør hende ikke!!" råbte han.
Han udløste et stort energi skjold omkring ham selv, og lettede fra jorden imenns gnister af energi fløj omkring ham.
Han rettede sine samlede håndflader imod Ad'rónakk, samlede al sin energi og råbte: " Flakátonis Streaméria "
Og der udløstets en sådan energi at jorden underham sprang op idet en enorm, massiv kugle af ren ild energi fløj hen mod Ad'rónakk...
Imens råbte han med den sidste energi, en besværgelse der beskyttede Ad'mina.. og stønnede...
|
|
|
|
Post by Administrator on Jun 17, 2007 21:13:06 GMT 1
Ad'rónakk så op på al den enerdi der susede imod ham. Han lo højt og lyftede hans hånd. Energien forsvandt med et *Puf* og det samme gjorde Skjoldene. Han vendte sig imod Ad'mina. Hans hænder borede sig ind i hendes skuldre, og hans øjne holdt hendes blik fast. "Nu han jeg levet med Dig i 14 år..." Der var væmmelse og foragt i hans stemme. "Ad'mina, den 3.fødte... Jeg glæmmer aldrig hvad du gjorde imod mig... Hvis ikke at resten af familien beskyttede dig som var du den største skat i verden, ville jeg personeligt..!"
|
|
